Den elskede og kritiserede kokosolie

Posted by on maj 1, 2014 in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Den elskede og kritiserede kokosolie

Kokosolie  kokoser en af tidens mest omdiskuterede olier. Den skaber forvirring fordi den består af helt op til 90-97 % mættet fedt, som vi skal spise mindst af. På den anden side olien er olien vegetabilsk og helt enorm stegestabil, det vil sige at den ikke omdannes til tranfedtsyrer under høj varme, som mange andre olier. På det seneste er der blevet skrevet mange overbevisende artikler om alle de sundhedsgavnende effekter kokosolien har, lige fra øget forbrænding til færre rynker. Men indtil videre, er der meget lidt forskningsmæssigt belæg for, at det er tilfældet. Mange bruger olien til at smøre på huden hvis den er meget tør eller har små revner, da tæt på to tredjedele af det mættede fedt i kokosolie består af mellemlange fedtsyrer, som nogle mener at have antibakterielle egenskaber. Kokosolie har en meget speciel smag og er fast ved stuetemperatur, derfor bruges den ofte til eks. kager og dadelkugler. Palmin er også lavet af kokos, men den er dog forarbejdet så hårdt, at den har mistet alle de sundhedsgavnlige elementer, der måske er i den ellers koldpressede og u-raffinerede form af kokosolie. Der er rigtig meget forskningen ikke ved endnu, men vi bliver klogere hele tiden. Så brug kokosolie med måde, der hvor det giver mening i din madlavning. Husk olien skal opbevares mørkt, men ikke koldt.