Supermandsgrød

Fermentering er en af de nye gastronomiske trends. I Danmark har vi heldigvis vedligeholdt traditionen med at bruge surdej til rugbrød, og du kan med fordel selv fermentere din havregrød. Det er såre simpelt og indeholder et hav af sundhedsfremmende egenskaber.  Fermentering er en gæringsproces der øger fordøjeligheden og optagelsen af ​​proteiner, vitaminer og mineraler i fødevarer. Fuldkorn og derved også havregryn, indeholder et stof kaldet phytinsyre, som kan hindre optagelsen af ​​calcium, zink, jern og magnesium. Dette phytinsyre nedbrydes ved fermentering. Meget forskning tyder på at mange af vores livsstils sygdomme, allergier, eksemer og sågar depression og overvægt, kan stamme fra ubalancer i tarmen. Fermenterede produkter skaber balance i vores tarmsystem og bidrager derved til balance i hele kroppen og ikke mindst i vores immunforsvar. Her er opskriften på supermandsgrød. Tag en gryde, fyld den halvt op med havregryn og fyld derefter helt op med vand. Rør godt rundt i grøden til den er blød og jævn. Tilsæt en spsk. valleprotein og lad den stå natten over, i en ikke lufttæt beholder på køkkenbordet. Husk, din grød er levende, den skal kunne ånde – af samme grund, tilsæt ikke salt.  Hvis du ikke har valleprotein, kan du bruge kærnemælk eller et andet surmælksprodukt. Dagen efter er din skønne grød klar. Den kan lunes i både mikroovn eller i en gryde og tilsættes mandler, kokos, bær, frugt osv. Opbevar den i køleskabet. Du kan også varierer den med andre slags gryn og kerner. eks. boghvede, rug, byg, nødder og hørfrø. Morgen supergrød Jeg bruger min grød til både min og ungernes morgen og eftermiddagsmad. Den kommer i pandekager, i frikadelledejen, i bolledejen, i klatkager osv.   Simpelt og super...

Read More

Hvad er der med de proteiner…

I flere år har vi fået fortalt, hvor vigtigt det er at spise nok proteiner for sundeheden, for vægtens og for musklernes skyld. Men på den anden side, har vi fået af vide, at for meget kød giver tarmkræft og dårlig fordøjelse. Arne Astrup og Danmarks ernrings model Christian Bitz, har forsket i vægttab og derefter skrevet bogen, Verdens bedste kur.(2012) Som har vist, at det er letter at holde et vægttab, hvis man spiser lidt mere protein. så er der hele paleo-bølgen, som den meget mandlige Thomas  Rohde i høj grad har sat fut under (2012) Paleo- (stenalder) kost, handler i grove træk om at spise meget få kulhydrater, mere råt, groft, masser af nødder og rigtig meget kød. Vi kan lige toppe proteintrenden med Dukan kuren (2000) som har været en af de mest populære dameblads diæter siden Kate Middleton brugte kuren i forbindelse med et vægttab, inden hun skulle giftes med Prins William. I Dukan diæten er der forskellige faser man skal gennemgå, igen med store mængder af kød. Det er lige så skadeligt at spise meget protein, som det er at ryge 20 cigaretter om dagen. Sådan lød overskriften i Jyllandsposten d. 2.3.14 og BT fulgte hurtigt efter med, at skrive om den forfærdelige nyhed. Det var nu pludselig en dødssynd at spise kød (ja, dramatisk var det) Der gik kun en uges tid, før Videnskab.dk skrev at undersøgelsen der stod bag, denne forfærdelige overskrift, ikke var pålidelig. Derfor skrev BT, et par dage efter, at nu kunne man roligt spise sine proteiner igen. Alt imens andre blade kun lige havde opsnuset nyhed om at proteiner var farlige. Forvirringen er total  Det er ikke så underligt at folk er forvirrede. For få år siden var det rugbrødskuren, kartoffel og hvidkålskuren der herskede. Danskerne bliver kun mere stressede, forvirrede og federe af alle de mange kure. Jeg kan nogle gange græmme mig over, at der kommer så mange forskellige budskaber. De fleste har tillid til, at de undersøgelser der får mest opmærksomhed, også er dem der er mest sandhed i. Sådan er det langt fra. Jeg arbejder med kost og vægttab hver dag, og jeg kan kun sige. Man ved meget om kost, vægttab og ernæring, men der er langt mere man ikke ved noget om. Men det tjener man ikke penge på at sige, det sælger hverken bøger, dameblade, giver sende tid på TV eller overskrifter i BT. Det er total usexet at spise efter de officielle kostråd. Men jeg bliver gang på gang bekræftet i, at det giver mest mening for sundhedens, vægtens og fornuftens...

Read More

Kampen mod den dårlige samvittighed

Det har været så utrolig svært, at skrive mit første indlæg her på siden. Jeg har i dage og uger haft så mange tanker om hvad jeg skulle skrive. Der er så utrolig meget jeg gerne vil skrive, og helst det hele, på den halve tid. Jeg ville rigtig gerne starte der første indlæg med, at skrive det allervigtigste, noget meget klogt og helt perfekt. Det kom jeg så ikke så langt med… Jeg er endelig blevet enig med mig selv om, at der for det første ikke er noget, der er eller bliver perfekt. Jeg er en stor fortaler af at holde livet simpelt. For vi mennesker skal nok formå, at gøre det simple meget omstændigt, fordi vi altid tænker og overvejer muligheder i stedet for at handle. Man bliver aldrig træt af det simple, det simple er til at overskue og få gjort. Men ofte er der simple ikke så attraktivt og sexet. Har du oplevet at være top motivereret for, at lave en sund og spændende aftensmad. Det sker gerne hvis man venter gæster, eller hvis man lige har læst en artikel med billeder af spændstige kvinder og lykkelige familier, hvor der på samme side er opskrifter med ”slankende artiskoksuppe” eller noget så smart som ”præstationsfremmende superfoods”. Så er det helt sikkert, at motivationen for at lave sundere aftensmad, kun holder denne ene aften.  For hvad man selv synes var en fantastisk idé, ender med, at man står i et supermarked fredag kl. 16, med to skrigende unger og en indkøbsliste, hvor man ikke kan udtale halvdelen af ingredienserne. Derefter bruger man flere timer i køkkenet, for senere at finde ud af, at man egentlig ikke kunne lide maden! Dagen efter, kan man så hurtig blive enig med sig selv om, at man fortjener en pizza på sofaen, når man nu har lavet SÅ sund mad. Jeg tror vi alle har prøvet det. Når vi føler os mest motiveret, kommer vi til at gøre tingene så besværlige for os selv, at vi kun har energi til at gøre det halvhjertet eller ikke orker at gøre det igen. Vi har så mange forventninger til os selv, og efterfølgende dårlig samvittighed over alt det, vi ikke får gjort. Jeg opfordrer til at lægge skyld, skam og daglige skrupler på hylden. Vi skal give os selv friheden til at fejle og sige skidt, pyt. Vende alle de fejlslagne forsøg til noget positivt – for vi prøvede da i det mindste. Vi skal blive bedre til grine af os selv når vi bliver overambitiøse, og så skal vi huske at gøre et kæmpe stort nummer ud af de forsøg, der så lykkedes. Dyrk de små sejre, så de får ro...

Read More