Juice – Måske godt, måske rigtig skidt!

Under 10% af danmarks befolkning spiser de anbefalede 600 g. frugt og grønt om dagen. Der skal skrælles, hakkes og snittes i lange baner og det skal gøres hver evig eneste dag, året rundt. Når den dårlige samvittighed gør sit indtog, er der mange der hopper med på juicetrenden for at blive, sundere, slankere og smukkere. Jeg har selv fået mine erfaringer da jeg kastede mig ud i en tre dages juicekur. Ikke fordi jeg havde troet eller håbet på at opnå noget som helst på de tre dage, for som udgangspunkt mener jeg, at mennesker skal gøre, som mennesker er beregnet til, og det er at tygge og spise sin mad, ikke drikke den. Men det skulle da prøves. Inden jeg kastede mig ud i det, læste jeg en del om forskellige juicekurer og hvilke erfaringer folk havde gjort sig, både praktisk og kropsmæssigt. Jeg fik lokket min kæreste med til at prøve de tre dage, han havde heller aldrig prøvet det. Så kunne vi se hvordan den samme kost påvirker forskellige personer. Det er altid en stor belastning for kroppen, når man ændre radikalt på sin kost. Vi forventede ubehag, kvalme og hovedpine og det skal jeg da også love dig for at vi fik. Vi havde dog ikke forventet at jeg ville tage 2,8 kg. fedt på, på tre dage! Min kæreste tabte dog 2,6 kg. fedt af præcis den samme juice.   Vi brugte Mads Bo’s opskrifter, de er simple og fødevarerne skal ikke vejes, men tages på slum. Der er masser af grøntsager i og smager rigtig godt. Vi lavede tre forskellige juices dagen inden i gik igang, en grøn, en gul og en rød. Vi havde ingen restriktioner på hvor meget vi måtte drikke men de juice vi lavede bestod af 80% grøntsager og 20% frugt. Vi drak et stort glas lunt vand om morgenen og blandede forskellige olier i alle vores juice. Jeg havde ikke meget energi til træning og jeg blev træt i løbet af dagen. Men jeg følte ingen sult og følte mig let i kroppen. Min kæreste var bedre til at holde energien oppe, den sidste del af dag to og hele dag tre, havde han det rigtig godt. Det er hverken umuligt eller skadeligt at bruge tre dage på juice, men man skal også spørge sig selv om hvad man vil opnå på de tre dage! Hvis du har tendens til at overspise og småspise hele dagen og derfor ikke rigtig ved hvordan sult føles og har brug for at få mavesækken til at skrumpe, så er en juicekur rigtig god. For du bliver meget bevidst om hvordan din krop reagerer. Jeg kan ikke forklarer hvorfor min krop reagerer radikalt...

Read More

Kampen mod den dårlige samvittighed

Det har været så utrolig svært, at skrive mit første indlæg her på siden. Jeg har i dage og uger haft så mange tanker om hvad jeg skulle skrive. Der er så utrolig meget jeg gerne vil skrive, og helst det hele, på den halve tid. Jeg ville rigtig gerne starte der første indlæg med, at skrive det allervigtigste, noget meget klogt og helt perfekt. Det kom jeg så ikke så langt med… Jeg er endelig blevet enig med mig selv om, at der for det første ikke er noget, der er eller bliver perfekt. Jeg er en stor fortaler af at holde livet simpelt. For vi mennesker skal nok formå, at gøre det simple meget omstændigt, fordi vi altid tænker og overvejer muligheder i stedet for at handle. Man bliver aldrig træt af det simple, det simple er til at overskue og få gjort. Men ofte er der simple ikke så attraktivt og sexet. Har du oplevet at være top motivereret for, at lave en sund og spændende aftensmad. Det sker gerne hvis man venter gæster, eller hvis man lige har læst en artikel med billeder af spændstige kvinder og lykkelige familier, hvor der på samme side er opskrifter med ”slankende artiskoksuppe” eller noget så smart som ”præstationsfremmende superfoods”. Så er det helt sikkert, at motivationen for at lave sundere aftensmad, kun holder denne ene aften.  For hvad man selv synes var en fantastisk idé, ender med, at man står i et supermarked fredag kl. 16, med to skrigende unger og en indkøbsliste, hvor man ikke kan udtale halvdelen af ingredienserne. Derefter bruger man flere timer i køkkenet, for senere at finde ud af, at man egentlig ikke kunne lide maden! Dagen efter, kan man så hurtig blive enig med sig selv om, at man fortjener en pizza på sofaen, når man nu har lavet SÅ sund mad. Jeg tror vi alle har prøvet det. Når vi føler os mest motiveret, kommer vi til at gøre tingene så besværlige for os selv, at vi kun har energi til at gøre det halvhjertet eller ikke orker at gøre det igen. Vi har så mange forventninger til os selv, og efterfølgende dårlig samvittighed over alt det, vi ikke får gjort. Jeg opfordrer til at lægge skyld, skam og daglige skrupler på hylden. Vi skal give os selv friheden til at fejle og sige skidt, pyt. Vende alle de fejlslagne forsøg til noget positivt – for vi prøvede da i det mindste. Vi skal blive bedre til grine af os selv når vi bliver overambitiøse, og så skal vi huske at gøre et kæmpe stort nummer ud af de forsøg, der så lykkedes. Dyrk de små sejre, så de får ro...

Read More