Supermandsgrød

Posted by on marts 18, 2014 in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Supermandsgrød

grød

Morgen supermandsmad

Fermentering er en af de nye gastronomiske trends. I Danmark har vi heldigvis vedligeholdt traditionen med at bruge surdej til rugbrød, og du kan med fordel selv fermentere din havregrød.

Det er såre simpelt og indeholder et hav af sundhedsfremmende egenskaber.  Fermentering er en gæringsproces der øger fordøjeligheden og optagelsen af ​​proteiner, vitaminer og mineraler i fødevarer.

Fuldkorn og derved også havregryn, indeholder et stof kaldet phytinsyre, som kan hindre optagelsen af ​​calcium, zink, jern og magnesium. Dette phytinsyre nedbrydes ved fermentering. Meget forskning tyder på at mange af vores livsstils sygdomme, allergier, eksemer og sågar depression og overvægt, kan stamme fra ubalancer i tarmen.

Fermenterede produkter skaber balance i vores tarmsystem og bidrager derved til balance i hele kroppen og ikke mindst i vores immunforsvar.

Her er opskriften på supermandsgrød.

Tag en gryde, fyld den halvt op med havregryn og fyld derefter helt op med vand. Rør godt rundt i grøden til den er blød og jævn. Tilsæt en spsk. valleprotein og lad den stå natten over, i en ikke lufttæt beholder på køkkenbordet. Husk, din grød er levende, den skal kunne ånde – af samme grund, tilsæt ikke salt.  Hvis du ikke har valleprotein, kan du bruge kærnemælk eller et andet surmælksprodukt.

Dagen efter er din skønne grød klar. Den kan lunes i både mikroovn eller i en gryde og tilsættes mandler, kokos, bær, frugt osv. Opbevar den i køleskabet. Du kan også varierer den med andre slags gryn og kerner. eks. boghvede, rug, byg, nødder og hørfrø.

Morgen supergrød

Jeg bruger min grød til både min og ungernes morgen og eftermiddagsmad. Den kommer i pandekager, i frikadelledejen, i bolledejen, i klatkager osv.   Simpelt og super sundt